
Her er bestyrelsen i Foreningen Moderskibet – Alex, David og Henrik – i fuld gang med at planlægge de næste skridt (kaffe er vigtigt!). Og for jer, der ikke kender de tre herrer:
- Henrik Widell er civilingeniør, har et bookingbureau for internationale folkemusiknavne (Yellow House Booking) og er tidligere programvært på Radio Mars, hvor han havde programmet Folk på Mars.
- David Ruben Karpantschof er iværksætter, it-udvikler og del af kollaborationen Båll & Brand, der skaber stedsspecifikke værker med lys, rum, lyd og bevægelse.
- Alex Nyborg Madsen er nok et kendt navn for de fleste – elsket radiovært gennem rigtig mange år i DR og efterfølgende på Radio Mars, som han også var med til at stifte. Desduden aktiv musiker, fotograf, Ridder af Dannebrog m.v.
